GENERALFORSAMLINGER
Kære Medlemmer og andre interesserede,
Næste ordinære generalforsamling i Borgerforeningen Fredensborg By afholdes mandag den 7. april 2025.
Det foregår i
Lindehuset
Jernbanegade 28 B
3480 Fredensborg
Igen i år vil vi kombinere generalforsamlingen med hyggelig fællesspisning inden selve mødet.
Vi har gennem de sidste par år haft god erfaring med at spise sammen, og vi oplever i bestyrelsen, at det skaber konstruktiv dialog imellem foreningens medlemmer og bestyrelsen.
Samtidig giver det potentielt interesserede borgere en mulighed for under hyggelige former, at stifte bekendtskab med foreningen.
Generalforsamlingen falder derfor i 2 dele:
Fællesspisning kl. 18.00 til 19.15 og herefter generalforsamling fra kl. 19.30 til 21.00
Denne gang står menuen på smørrebrød fra Super-Brugsen i Fredensborg.
Prisen er kr. 55 pr. person. Foreningen giver et glas øl, vin eller vand.
Ønsker man at deltage i fællesspisningen er tilmelding nødvendig,
senest tirsdag d. 1.april, på mail til
Borgerforeningenfredensborgby@live.dk eller på tlf.: 31660900 (Kenneth Jacobsen).
Vi beder om samtidig indbetaling af 55 kr. på MobilePay 92640 eller som bankoverførsel på
reg nr. 1551 konto nr. 11203531 med angivelse af navn.
Vi sørger for, at der vil være smørrebrød for enhver smag.
Har man allergier eller er vegetar bedes dette meddelt ved tilmeldingen.
Både medlemmer og ikke-medlemmer der kun har mulighed for at komme til Generalforsamlingen er velkomne til at komme til mødet kl. 19.30.
Ønsker du/I medlemskab inden generalforsamlingen, eller vil forny medlemskabet, er der en gunstig mulighed her, idet et årligt kontingent kun er kr. 100.